De fleste kender Von Dü som værende en fantastisk fest. En oplevelse fyldt ud med fængende beats, dans og som et helt særligt energisk band!

Efter at have samlet energi i alle dens former er VonDü i den grad klar til at ryste kroppen og slippe hæmningerne - igen! Og det følges op med nyt album til april 2023!

Med tre albums og mere end 200 koncerter i bagagen har bandet det seneste årti sat en tyk streg under deres status som en af den danske undergrunds største offentlige hemmeligheder.

Og Von Dü favner langt bredere end den ska og reggae-scene, de oprindeligt kom fra.
De har altid ønsket at skabe musik, som man gad opleve live. Musik, der fik en til at smide tøjlerne og give den fuld skrue. Spørger man deres fans på tværs af landet, så har de for længst opnået dette.

Von Dü opstod ved ønsket om at skabe en oplevelse, der var værd at opleve LIVE og lade kreativiteten eksplodere! Danmark er blevet bandets hjemmebane. Uden radio-spilletid eller særlig kommerciel omtale formår de at tiltrække store folkemængder og kreere en helt unik stemning til deres koncerter. Man hører ikke bare Von Dü. Man bliver forelsket, tager på arbejde, bliver dumpet, kommer i form, er på ferie eller bliver forlovet med Von Dü!

Vælg pressemateriale nedenfor.

BOOK NU

Downloads m.m.

Von Dü