The Blues Brothers Souvenir Show – 40 år på en mission
Sort hat. Sorte soulbriller. Sort habit. Og et show, der stadig får publikum helt op at stå.
I 2026 kan The Blues Brothers Souvenir Show (BBSS) fejre 40 års jubilæum – fire årtier med fest, sved, soul og solid rhythm’n’blues-energi fra allerøverste hylde.
BBSS er indbegrebet af levende underholdning. Et band med et repertoire dybt forankret i de klassikere, som The Blues Brothers gjorde udødelige på Briefcase Full of Blues (1978) og i kultfilmen The Blues Brothers (1980). Her får publikum alt det, de elsker – rå, ærlig rhythm’n’blues og soul leveret med overskud, humor og et show, der oser af energi, røg, lys og fest.
Bandet lægger ikke skjul på inspirationen, men BBSS er meget mere end en kopi. Musikken spilles med bandets eget drive og nerve – og der skrues gerne ekstra op for tempo, horn og attitude.
Det handler om glæde, groove og publikums energi.
I løbet af de seneste fire årtier har The Blues Brothers Souvenir Show spillet omkring 1000 koncerter på festivaler, spillesteder og events over hele Danmark – og lejlighedsvis uden for landets grænser. Bandet har udviklet sig både visuelt og musikalsk, og repertoiret spænder i dag fra klassikerne "Soul Man" og "Everybody Needs Somebody To Love" til numre fra det bredere rhythm’n’blues- og soulunivers.
Ved særlige jubilæums- og hyldestkoncerter har BBSS desuden haft selskab af nogle af Danmarks største stemmer: Sanne Salomonsen, Peter Belli, Anders Blichfeldt, Kim Larsen, Ida Corr, Erann DD, Dicte, Billy Cross, Esben Just, Mike Andersen, Allan Mortensen og mange flere.
Uanset hvor showet ruller ind, er missionen den samme som altid:
At få salen til at koge og give publikum en uforglemmelig oplevelse.
The Blues Brothers Souvenir Show – 40 år med soul, energi og fest.
“It’s Party Time!”
Følg Blues Brothers Souvenir Show
Facebook
Spotify
Vimeo
Website
Youtube