Young Flowers introducerede som de første den progressive rockmusik i Danmark, ligesom Cream gjorde det i England og Mountain, Blue Cheer o.a. gjorde det i USA.

I 2017 rundede Young Flowers et flot 50 års jubilæum, men det forhindrer dem ikke i fortsat at gøre landevejene usikre i bandbussen.

Young Flowers er kendt for at spille højere med store Marshall-anlæg og dobbelt trommesæt. Og lange syrede guitarsoli var lyden i slut-tresserne på den progressive (hippie)scene.

Konstellationen kan i dag genopleves med den størst mulige originale besætning og Young Flowers er det tætteste, man kan komme på at opleve lyden af en ægte 60’er Power Trio. 

Det var den legendariske trommeslager Ken Gudman, der startede Young Flowers. Han er desværre ikke iblandt os længere, men skæbnen har villet at en lige så legendarisk trommeslager, Søren Berlev fra Gasolin, har slået til, sat sig bag tønderne og banker i dag trommer i det gendannede Young Flowers. 
På psykedelisk guitar er det som dengang Peer Frost, der de mellemliggende år har spillet med bl.a. Savage Rose.
Det er også - som dengang - Peter Ingemann, der synger sangene og spiller bassen. Ingemann har også i de mellemliggende år været aktiv med Skousen/Ingemann, i Røde Mor og i 1980-erne i Kim Larsen og Bellami.

Young Flowers albummerne 'Blomsterpistolen' og 'Nr. 2' blev genudgivet på vinyl i slutningen af 2014.

Se den fulde pressetekst her.

BOOK NU

Downloads m.m.

Young Flowers