Mikael K & Klondyke kan bookes til en solo, trio eller band koncert.

Den nordjyske trubadur og singer/songwriter, Mikael K, har med sit band Klondyke siden 2002 udgivet 6 dansksprogede og anmelderroste albums. I 2022 er det netop 20 år siden at Klondykes debutalbum "GULD" udkom. Det fejres med udgivelse af solo-dobbeltalbummet ”Skeletter fra Skabet”.

Under arbejdet med et kommende album er der også blevet tid til at se de gamle numre efter i sømmene. Der er blevet skåret ind til benet; tekst og melodi fremstår råt for usødet - et album i oldschool singer-songwriter-stil.
”Skeletter fra Skabet” indeholder 20 sange; 17 gamle sange fra Mikael K og Klondyke´s bagkatalog og 3 helt nye ikke tidligere udgivet sange.

Mikael K er en farvestrålende og underfundig historiefortæller og sangskriver, der mestrer det danske sprog. Han synger om hverdagen; om storbyen; om udsteder og ikke-steder og han portrætterer mennesker på en poetisk og ligefrem måde.

Mikael K har mange forskellige hatte på. Han er musiker, tekstforfatter, klummeskriver og tv-vært, men først og fremmest er han en moderne trubadur. Han har turneret landet rundt med forskellige konstellationer af bandet. I de senere år har Mikael K mest optrådt som folkesanger, singer/songwriter og historiefortællende trubadur.

TV2-Nord og TV-MidtVest sendte i 2019 ti afsnit i programrækken DIT LIV ER EN SANG med Mikael K i rollen som vært. Her har han drønet rundt med et kamerahold i nakken og mødt mennesker, han skulle portrættere og skrive nye sange om.

Mikael K har modtaget Danmarks Radios P4-pris 2007, Bjørn Afzelius-prisen 2008, Gelsted-Kirk-Scherfig prisen 2011 og en Danish Music Award-Folk 2012/13 som Årets Sangskriver.

Vælg line-up og pressemateriale nedenfor.

BOOK NU

Downloads m.m.

Mikael K // Klondyke