ALBUMAKTUEL 2027

Den fynske trio Fräulein høstede flot respons, da de spillede på GrimFest 2026. GAFFA fremhævede trioens evne til at skabe en stor koncertoplevelse med få virkemidler og pegede samtidig på melodierne, sangene og ikke mindst Anna Halkjærs karakteristiske vokal som noget helt særligt. Anmeldelsen konkluderede, at Fräulein er et navn, man bør holde øje med - ikke mindst med et nyt album på vej!

Det er præcis dér, Fräulein befinder sig nu.

Efter et år med sangskrivning, studietid og fordybelse er trioen klar til næste kapitel. I 2027 vender Fräulein tilbage med nyt album - og første single er netop landet! (sep 2026)

Siden debutalbummet udkom i 2024, har Fräulein spillet et væld af koncerter og markeret sig med stærkt airplay på sange som “Hvad vil du ha” og “Elske dig forevigt”. De har modtaget priser på både Jelling Musikfestival og Tinderbox, spillet SPOT Festival med kø langt ud på gaden og leveret den officielle VM-sang til kvindelandsholdet.

Fräuleins musik bevæger sig i et fængende pop- og rockunivers, hvor dansksprogede tekster kredser om venskab, kærlighed og ungdomsliv. Samtidig er Fräulein et stærkt liveband, der har fået stor ros for deres energiske koncerter og evne til at skabe en intens og nærværende koncertoplevelse. Med det kommende materiale tager trioen næste skridt i deres musikalske udvikling og bygger videre på det udtryk, der allerede har gjort dem til et spændende og frisk pust på den danske musikscene.

BOOK NU

Downloads m.m.

Fräulein