skriv til os facebook youtube spotify twitter instagram del på Facebook

"Man kan nyde de nye varme sange, der bliver sunget med en engels indføling. Ganske enkelt smukt"

GAFFA

Marie Frank

Hits, nærvær og autenticitet

Marie Frank er flere gange løbet med DMA og Grammy priser som ”Årets danske Sangerinde”. Du kan booke en koncert med Marie Frank; enten med band, i duo-konstellation, Marie Frank – Duo og ved særlige lejligheder; solo.

Den charmerende sangerinde med den karakteristiske stemme har sunget sig ind i mange danskeres hjerter siden hun i 1999 debuterede med albummet ”Ancient Pleasures”, der tog både publikum og medier med storm og høstede adskillige musikpriser ved Grammy og Danish Music Award shows. Med træfsikre hits som ”Symptom Of My Time”, ”Under The Water” og senere "Worth it" og ”Whoops Wrong Daisy” var grunden lagt til en karriere af den langtidsholdbare slags, også internationalt. Hun var nok ny for den store offentlighed, men havde allerede da spillet på gaderne i ind- og udland i årevis, og på den måde høstet massevis af den slags erfaring, der både sætter sig i sangene og i sikkerheden som performer.

I 2015 udkom Maries seneste og anmelderroste album “Kontinua", det første med danske tekster. Sangene kredser på poetisk vis om sammenhæng og brud, og om udfordringen i at forblive hinandens medmennesker i stedet for langsomt at udvikle sig til hinandens modmennesker. Med de danske tekster har hun taget hul på et nyt og spændende kapitel i hendes livs musikalske rejsebog.

Maries koncerter er båret af et sjældent nærvær, nerve og en ligefrem ægthed, der tager publikum i hånden i et medrivende og ofte humoristisk show, og som byder på en god blanding af de store hits fra det fornemme bagkatalog og de nye danske sange.

Marie er aktuel med ny musik i 2017.

Se den fulde pressetekst her.