Hun er født på de stormomsuste Færøerne, han er vokset op i de tusind søers land, og derfor måtte de naturligvis mødes på vandet. Sammen leverer de med backing af Kæv Glieman, Mads Emil Nielens og Oliver Hoiness nogle helt unikke koncertoplevelser! Det er alvorligt, mørkt og stemningsfuldt.

Den 8. september 2014 udkom deres første album sammen. 'The Color Of Dark' indeholder ni stemningsfulde sange, som introducerer en helt ny tone for de to musikere, uden at de dog helt kan løbe fra deres fortid. Den har især budt på jazz i mange afskygninger for Ginman, mens Eivør ofte har befundet sig inden for folk- og singer/songwriter-traditionen. Indrømmet, det er lidt forenklet sagt, for netop de to musikere har altid været søgende og åbne over for nye musikalske udfordringer. På den måde ligner de hinanden, og måske derfor svinger de så godt sammen, for 'The Color Of Dark' er et bemærkelsesværdigt og sjældent helstøbt album.

Det er alvorlige emner, Lennart Ginman har skrevet om, men 'The Color Of Dark' er ikke en tung plade. Eivør Pálsdóttir forstår at farvelægge de mange stemninger med sin store stemme, som kan så meget. Bedst af alt kan hun docere og forstår derved både at synge til og holde igen, så hun forbliver troværdig i sit sangforedrag hele vejen igennem. Simpelt hen et urimeligt stærkt makkerpar.

Se den fulde pressetekst her.

BOOK NU

Downloads m.m.

Ginman / Eivør