skriv til os facebook youtube spotify twitter instagram del på Facebook

''Goodbye to the Sixties' er måske dansk / amerikanerens bedste album i 50 år'.

Ivan Rod, GAFFA

Billy Cross

Guitar legende

Billy Cross kan bookes i to forskellige konstellationer: Som The Billy Cross Band eller solo under titlen ’Just me and my guitar’.

Billy Cross’ nyeste album, ‘Goodbye To The Sixties’, er en hyldest til livet gennem 70 år, hvor han går på opdagelse i sin kulturelle og musikalske arv. ’Goodbye To The Sixties’ er lyden af rock ’n’ roll, blues, country og bluegrass - Med andre ord; amerikansk folkemusik i den bredeste forstand. Albummet udkom d. 11/9 2015 og der forventes et nyt album i begyndelsen af 2018.

Som altid når Billy Cross optræder live, er hans og bandets performance helt igennem professionel og samtidig har de en spilleglæde, der smitter af helt ned til bagerste række. Det er 100 % og uforfalsket rock ’n’ roll med hånden på hjertet.

I mere end 50 år har Billy Cross haft en legendarisk international karriere som både guitarist, producer, arrangør, sanger og sangskriver. På det nye album udfolder Cross atter sit talent i en række ærlige sange om det levede liv, kærligheden og forholdet til sit amerikanske ophav, som bl.a. omtales i nummeret ‘I Still Pray For You America’: 
“Hver gang jeg kigger over Atlanten, bliver jeg frustreret over, hvad jeg ser… Den her sang er min bøn til, at det land hvor jeg voksede op kan genvinde den moral, som det engang gik forrest med”, fortæller Billy Cross.

Se den fulde pressetekst her.