
En stor amerikansk pladekontrakt er klar og mangler bare en underskrift fra Lilyphone. Men bandet takker nej – de vil lave musik på deres helt egen måde.
Der skal bare en signatur til. Med den er den store kontrakt hjemme – drømmen om udgivelse i USA er virkelighed og fremtidsøkonomien er sikret. Men Lilyphone læser det med småt: Bandet skal tilpasses og markedsføres, så musikken vil falde i den konservative amerikanske kirkes smag. Lilyphone-medlemmerne afviser at sætte blæk på papiret. De vil slå igennem som sig selv.
Selvom de fire medlemmer af Lilyphone holder til på Nørrebro i København, er deres andet album indspillet og produceret i et af den amerikanske musikscenes epicentre, Nashville. Her falder arbejdet sammen med den værste oversvømmelse i 500 år. Mens Nashvilles borgere sejler rundt mellem hustagene i gummibåde, er Lilyphone strandet i studiet, hvor nummeret 'No One Loves Me Like You Do' bliver mixet ekstra grundigt.
På trods af at Lilyphones historie er forholdsvis kort, har oplevelserne været unikke. De har spillet med Al Perkins (The Rolling Stones, Dolly Parton & The Eagles) og jammet med Neil Youngs guitarist Grant Boatwright på en dunkel bar i hjertet af Nashvilles Music Row.
Lilyphone har netop færdiggjort deres andet album, ’Heavy Coat’ med produceren Rogers Masson (The Black Crowes, Emmelou Harris). Han har introduceret Lilyphone for nogle af den nyere amerikanske musikscenes største ikoner – Peter Collins (Cardigans, Bon Jovi og Alice Cooper), og Keith Urban, som sammen med sin kone Nicole Kidman dukkede op til en koncert i Nashville og gav bandet stående applaus.
'Heavy Coat' udkom den 3. marts 2012. Hvad der på den første plade var akustisk Country/Pop har bevæget sig mod americana med en snert af Rock´n´Roll. En musikalsk udvikling der har været undervejs længe og som markerer et skift til en mere kantet og elektrisk lyd. Albummet bliver udgivet på selskabet 'Mute The Sound Records' og distribueres i Danmark af Disco:wax og Sony Entertainment.
Om Lilyphone siger Rogers Masson, producer:
'The world at large needs to hear Lilyphone's music. They are an amazing band, made up of incredible musicians, that have something to say. So listen up...'
'We finished the album here in Nashville. I believe it shows in the way the album breathes and pulls you in. We take great care in the studio to get the sonics right, and that doesn't always mean perfect. We go for unique sounds, things that help support the vocals and the message of the song.'
Tweet