One-Eyed Mule er americana roots i en skøn blanding af country/folk/rock/blues. Bandet nævner selv den italienske filmkomponist Ennio Morricone og hans karakteristiske lyd landskaber som en inspirationskilde. Og på mange måder er det da også nærmest en americana film, kvartetten One-Eyed Mule har kørende med deres musik, der smukt og ofte melankolsk veksler mellem tilbagelænede rootsnumre og mere tempofyldte, men stadig støvede rocksange.

One-Eyed Mule seneste udspil 'When Tomorrow Comes' udkom i februar 2012. Albummet er blevet indspillet og produceret i samarbejde med Jens Moss (Mossy Productions). Med i studiet var blandt andet sangen 'Mild and warm (to Mississippi John Hurt)', der som titlen antyder, er en hyldest til folk-bluessangeren Mississippi John Hurt.
'Locust' – er et syret sug ind i dagdrømmen, 'When tomorrow comes' – en hymne til morgendagen, 'Hello morning rag' – en omgang drømmende instrumental ragtime, 'The way you do me' – bandets første boogie, og 'Tunnels and trains' – er en nyindspilning af bandets tidligere single, nu med orgelrytmeboks-krautbeat og xylofon. Albummets første session foregik henover sommeren i en bjælkehytte i Mols bjerge, og sidste etape foregik i et mindre studie med trævægge på Sluseholmen i København. Albummet er mixet af Rune Nissen Petersen og både udkommet på lp og cd.

One-Eyed debuterede i 2006 med 'Hobo in the Land of Love' og i 2008 kom 'From the Beats to the Bible' hvorfra sangen 'Where You Don’t Belong' røg på soundtracket til US serien 'The Cleaner'. I 2010 udsendte de deres tredje album 'Drifting to a happy place', der blev indspillet over tre dage i en svensk ødegård. Og senest - i 2012 - 'When Tomorrow Comes'.

Bandet har skrevet kontrakt med det franske selskab Le Son Du Maquis. Derudover havde One-Eyed Mule deres debut på den anden side af Atlanten i marts 2010, da de optrådte på den amerikanske branchefestival South By Southwest. Siden har One-Eyed Mule spillet en lang række koncerter i Danmark og i udlandet.

Med trædeorgel, jødehape, sitar, banjo og sav træder One-Eyed Mule ind på scenen og mikser de traditionsbundne instrumenter med elektriske guitarer, kontrabas og trommer så bandet til trods for den genremæssige smeltedigel først og fremmest er sig selv.